Fokus på de kendte - og de nye

Danske Invest Teknologi består af en portefølje på ca. 45 aktier, som er fokuseret på to segmenter. Dels store, velkendte selskaber, som er markedsledere på deres hovedforretningsområde, dels mindre selskaber, som er markedsledere inden for udvalgte nicheområder.

»Markedslederne er ganske vist noget dyrere prisfastsat, men risikoen ved disse er mindre end ved selskaber, der ikke har en dominerende position på deres område,« forklarer portfolio manager Carsten Frederiksen fra Danske Capital, som er rådgiver for afdelingen. Der findes dog også undtagelser, hvor man mener at kunne identificere billige selskaber, og hvor kvaliteten måske ikke er i top endnu. »De områder, vi anser for mest interessante, er it-sikkerhed, teknologier til mobilområdet og it-lagring,« forklarer Carsten Frederiksen. It-aktierne er meget følsomme over for konjunkturerne, og det økonomiske opsving har derfor været en god katalysator for udviklingen og vil også være den vigtigste driver for kursudviklingen de kommende seks til ni måneder, vurderer Carsten Frederiksen. På lidt længere sigt er det nye teknologier, der skal trække teknologi-aktierne i forhold til det øvrige aktiemarked. »Vi ser og p.t. ikke nogen revolutionerende nye teknologier, men der er fortsat nicheområder med god vækst,« siger Carsten Frederiksen.

BRANCHENYT
Læs også