Fra kampdag til fridag

Arbejdernes internationale kampdag, den 1. maj, har ikke længere nogen reel betydning. Det mener 75 procent af den danske befolkning mellem 15 og 50 år ifølge en ny meningsmåling fra det uafhængige analyseinstitut Wilke. Ifølge samme undersøgelse er det kun hver femte dansker, som i dag fejrer dagen.

Det er den nøgne virkelighed for fagbevægelsen, når de traditionen tro trofast hanker op i de røde faner. Meget har ændret sig siden det første 1. majarrangement - en demonstration for otte timers arbejdsdag - løb af stablen i Fælledparken i 1890. I dag har dagen mere fået karakter af fest og helligdag end egentlig kampdag. Derfor kommer resultatet af meningsmålingen heller ikke bag på arbejdsmarkedsforsker Jesper Due fra Københavns Universitet.

- Man skal efterhånden en del år tilbage for at tale om, at 1. maj havde betydning som en manifestation af sammenholdet i fagbevægelsen. Fagbevægelsens medlemmer er så politisk forskellige i dag, at der ikke længere eksisterer en fælles identifikation omkring 1. maj som den store arbejderkampdag. Nu er det en fridag, hvor man har mulighed for at være sammen og fejre, at foråret er kommet med venner og kølig øl. Det er en hyggelig tradition med en vis symbolsk værdi, men rent indholdsmæssigt har dagen ikke nogen nævneværdig betydning længere, siger Jesper Due...

BRANCHENYT
Læs også