Forbrugerrådet frygter el-monopol

Politikerne skal handle nu og give friere hænder til Dong, hvis Danmark skal undgå et elmonopol, siger rådet.

Forbrugerrådet advarer nu om, at de seneste dages højspændte situation på det danske elmarked kan resultere i et elmonopol til skade for forbrugerne. Hvis ikke politikerne handler nu og eksempelvis løsner Dong fra det politiske kvælertag, finansminister Thor Pedersen (V) har om selskabet, risikerer størstedelen af den danske elsektor at lande på svenske hænder, mener rådet.

Plads til to aktører

»Uanset om det bliver et svensk eller dansk monopol, er det til skade for forbrugerne, fordi konkurrencen forsvinder. Der bør være plads til mindst to kompetente aktører, og derfor kunne det være en mulighed at give Dong friere hænder til eksempelvis at byde på elaktiviteterne i København og lade Elsam og Vattenfall gå sammen,« siger politisk medarbejder i Forbrugerrådet Anders Hjort Jensen.

..

BRANCHENYT
Læs også