Analytiker: NKT-udmelding er forsigtig

NKT er forsigtige i deres udsigter for 2009, vurderer Nordea-analytiker Dan Wejse i en umiddelbar kommentar til industrikoncernens 2008-regnskab.

- Deres guidance er forsigtig. De siger 550 til 750 mio. kr. på EBITDA-niveau, og vi ligger i toppen af det spænd, mens konsensus ligger endnu højere. Så man kan sige, at det er en meget forsigtig guidance og også svagere end konsensus-estimatet, siger Dan Wejse til RB-Børsen.

Analytikeren har ikke nået at komme til bunds i regnskabet, men han konstaterer, at et enkelt forretningsområde ser ud til at skuffe.

- Det er et lavt resultat, vi ser for Flexibles i Q4, siger Dan Wejse.

Der var på forhånd lagt op til, at markedet ville fokusere på 09-udmeldingerne i NKT-regnskabet, men selvom de altså var lavere end ventet, så steg aktien umiddelbart efter regnskabet med op mod 6 pct.

BRANCHENYT
Læs også