Japanske yen svækket

Den japanske valuta fandt mandag ikke meget støtte i en række ellers positive meldinger fra den nationale økonomi. I stedet mistede yennen yderligere højde, og sidst på eftermiddagen kostede den således 5,3590 kr., hvilket var 0,0285 kr. mindre end fredag aften.

De japanske producentpriser steg i december 2,2 pct. Det var mere end forventet og den kraftigste vækst i 16 år. I tilgift viste den japanske betalingsbalance i november et overskud på 1,418 billioner yen, hvilket svarer til en stigning på 15,1 pct. i forhold til samme måned for et år siden. Det var dermed den tredje måned i træk med en stigning i overskuddet.

De aktuelle tal leverer endnu et godt argument for japanske rentestigninger, hvilket i så fald vil gøre det mere attraktivt at investere i japanske yen, hvilket igen vil resultere i en stigende kurs på yen...

BRANCHENYT
Læs også