Ny opmærksomhed om Sjælsø Gruppen

Selskabet imponerer ved fortsat at levere et markant overskud.

Interessen for ejendomsudvikleren Sjælsø Gruppen er genskabt, efter at et bebudet købstilbud fra et konsortium med storaktionæren Brdr. Rønje Holding A/S i spidsen blev skrinlagt.

Selskabet leverede i 2003 et solidt regnskab med et resultat, der var på niveau med 2002 og udgjorde ca. 200 mio. kr. Det imponerer, at selskabet i et ellers presset byggemarked formår fortsat at levere et markant overskud. Forklaringen skal delvist findes i den relativt lille organisation, der med godt 50 ansatte og beskedne faste omkostninger evner hurtigt at omstille sig til nye markedsbetingelser. Således også i 2003, da virksomheden skiftede fokus fra erhvervsområdet med udvikling af firmadomiciler til udvikling af boliger. Skiftet kommer, efter at det manglende globale opsving fik mange virksomheder til at sætte deres udflytningsplaner i bero, mens boligbyggeriet var i fremgang...

BRANCHENYT
Læs også