Nyt dollarfald

Den amerikanske dollar kunne heller ikke mobilisere kræfter under tirsdagens handel, og midt på eftermiddagen var kursen faldet til 584,20 kr. mod 587,50 kr. aftenen før.

Der var flere årsager til svækkelsen af dollaren, men generelt var der enighed om, at skuffelsen over de ringe resultater på weekendens G7-møde bar en del af skylden. Investorerne havde måske håbet, at de store industrinationer var blevet enige om direkte indgreb i valutamarkedet, som kunne bremse de store udsving, men i stedet blev det kun til en erklæring, der ikke ventes at få nogen betydning.

Derudover var en række markedsdeltagere tirsdag gået i venteposition forud for centralbankchef Alan Greenspans tale i Kongressen. Investorerne er i den forbindelse på udkig efter meldinger, der kan give et vink om eventuelle rentestigninger i USA...

BRANCHENYT
Læs også