Sivende kurser efter ifo-tal

De danske obligationer blev ikke levnet mange chancer efter offentliggørelsen af det tyske ifo-indeks mandag formiddag, og selv om kurserne bevægede sig inden for snævre intervaller, var retningen ikke til at tage fejl af.

De rentebærende papirer har lidt under udsigterne til kommende rentestigninger i specielt USA, fordi den økonomiske aktivitet er ved at tage til. Derfor var investorerne spændte på mandagens ifo-indeks fra Tyskland, og det tydede på en forbedret stemning blandt erhvervslederne i eurozonens største økonomi.

Ifo-indekset, der afspejler de tyske industrilederes holdning til den økonomiske situation og forventninger til den kommende udvikling, blev i april-versionen opgjort til 96,3 mod 95,4 måneden forinden, og den stigning var større end ventet. Det var dog for tidligt at annoncere det økonomiske opsving i Tyskland, for forventningsdelen i ifo-indekset faldt i april og dermed var indikatoren ikke helt så overbevisende, som der umiddelbart var lagt op til...

Læs også