Bavarian går efter verdensherredømmet

Sammen med GlaxoSmithKline kan Bavarian sikre sig samtlige amerikanske ordrer på koppevaccine.

Danske Bavarian Nordic har store muligheder for at løbe med hele striben af de attraktive ordrer på koppevaccine fra USA. Biotekselskabet er allerede med i den første runde af USA's investeringer i en ny og bivirkningsfri koppevaccine, men efter at Bavarian Nordic torsdag indgik en aftale om produktion og markedsføring af deres MVA-baserede vaccine med et af verdens største medicinalselskaber Glaxo-SmithKline (GSK), ser adm. direktør Peter Wulff store chancer for, at Bavarian Nordic kan løbe med hele den endelige ordre. En ordre som kan have en værdi på et tocifret milliardbeløb.

»Den amerikanske regering har gjort meget ud af, at de vil have mindst to producenter for at sikre leveringssikkerheden. Partnerskabet med GSK betyder, at vi sætter trumf på med en af verdens største virksomheder inden for branchen. Det giver os en enorm troværdighed i forhold til fremtidige amerikanske ordrer,« siger Bavarian Nordics adm. direktør, Peter Wulff...

BRANCHENYT
Læs også