Ford-direktør uden løn i 2002

Bilproducenten Ford Motor Co.'s direktør William Clay Ford Jr. fik ingen løn i 2002. Selskabet kæmper med at skære i omkostningerne, der i 2002 var med til at give et underskud på 6,6 mia. kr.

Fire øvrige topchefer hos den skrantende amerikanske bilproducent indvilgede også i at afstå fra løn i 2002, men helt pengeløse blev de dog ikke, skriver den amerikanske avis The Wall Street Journal.

William Clay Ford Jr. fik således næsten 30 mio. kr. i aktieoptioner og en lille mio. i frynsegoder, blandt andet flyvetid i selskabets private jetfly. Aktieoptionerne har dog sandsynligvis ingen reel værdi, da de ligger til en indløsningværdi på mellem ni og 16 dollar. Kursen på Ford-aktien ligger for tiden og svinger omkring ti dollar...

BRANCHENYT
Læs også