Elsam tvinges til at låne milliardbeløb

Energi-giganten er presset af skyhøje kul-priser og fragtrater og lave elpriser samtidig med, at der er et stort kapitalbehov. Elsam tvinges nu ud på de internationale lånemarkeder for at dække et gabende hul i kassen.

Adm. direktør Peter Høstgaard-Jensen tager derfor nu på en turné rundt til store europæiske banker for at finde investorer, der vil låne Vestdanmarks største kraftværksselskab seks mia. kr. En del af pengene skal bruges til at medfinansiere købet af Danmarks største elselskab, NESA, og det hidtil største udbytte til Elsams egne aktionærer på 450 mio. kr.

Stigende omkostninger

Pengejagten kommer på et tidspunkt, da der trækker mørke økonomiske skyer ind over Elsam, der henter to tredjedele af sin indtjening fra strøm produceret på kulfyrede kraftværker. I det forgangne år er prisen på kul målt i dollars fordoblet, og raterne for at få dem bragt til døren er steget endnu mere. Og dollarkursen er på vej op efter et langt fald. Til gengæld er gennemsnitsprisen for selskabets strøm ikke i en eneste uge i år nået op ved siden af det tilsvarende niveau for samme periode sidste år.

..

Læs også