Nostalgi i to etager

Dobbeltdækkere snart fortid

STORBRITANNIEN En epoke er ved at være slut. Londons røde dobbeltdækkerbusser med deres snoede trappe i bagenden er snart fortid. I weekenden blev de såkaldte Routemasters på Londons linje 38 erstattet med nye ledbusser. Dermed er det kun byens linje 159, der betjener sig af de gamle dobbeltdækkerbusser, og her er det uigenkaldeligt slut 9. december. Den første Routemaster, RM1, blev taget i brug i London i 1954. En overgang nåede flåden af de klassiske London-busser, man kunne hoppe på og af efter behag, op på 2700.

/ritzau/AFP..

Læs også