Nyt dollarfald

Den amerikanske dollar blev ikke levnet mange chancer først på tirsdagen, da investorerne havde svært ved at finde incitamenter til at udvide deres beholdninger, og ud på eftermiddagen var kursen faldet til 557,80 kr. mod 559,20 kr. aftenen før.

Midt på eftermiddagen fik dollaren ellers en hjælpende hånd i forbindelse med offentliggørelsen af det reviderede amerikanske bruttonationalprodukt for 3. kvartal. Den økonomiske vækst i USA i 3. kvartal blev revideret i opadgående retning, og det gav for en kort bemærkning den amerikanske valuta mulighed for at komme sig lidt.

Men mere blev det heller ikke til, for selv om de seneste nøgletal har vist, at den amerikanske økonomi er på rette spor, tør investorerne ikke købe dollars i større stil. Den positive effekt fra den accelererende økonomiske aktivitet i USA overskygges nemlig af budgetunderskuddet og det enorme minus på den amerikanske betalingsbalance...

BRANCHENYT
Læs også