Morgan Stanley overrasker positivt

Den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley, som er USA sjettestørste bank, har fremlagt regnskab for fjerde kvartal, hvor indtægterne eksklusive DVA er højere end ventet mens indtjeningen er markant over analytikerprognosen.

Foto: Mark Lennihan/AP

Aktien indikeres 2,8 pct. højere i førmarkedet til 21,34 dollar.

Morgan Stanleys indtægter blev på 7,0 mia. dollar, mens de eksklusive DVA steg til 7,48 mia. dollar i fjerde kvartal fra 5,5 mia. dollar for samme periode i fjor. Det var lidt højere end analytikerprognosen på 7,09 mia. dollar. Indtjeningen eksklusive DVA blev på 45 cent per aktie sammenlignet med analytikerprognosen på 27 cent per aktie.

Indtægterne fra handel med obligationer eksklusive DVA faldt til 811 mio. dollar fra 1,5 mia. dollar i det foregående kvartal. Det var under analytikerprognosen på 1,11 mia. dollar. Indtægterne fra handel med aktier eksklusive DVA steg til 1,3 mia. dollar fra 1,2 mia. dollar og her ventede analytikerne 1,07 mia. dollar. Investeringsbanken havde for 599 mia. dollar aktiver under management ved udgangen af året sammenlignet med 631 mia. dollar ved udgangen af tredje kvartal. Her ventede analytikerne 524 mia. dollar.

Morgan Stanley vil købe 100 pct. af joint venturet Morgan Stanley Smith Barney, som banken har med Citigroup, hvoraf ejerandelen i dag er på 65 pct. De resterende 35 pct. ventes købt i 2013.

BRANCHENYT
Læs også