Stort underskud i MyTravel

For fjerde år i træk har MyTravel mistet markedsandele til konkurrenterne. Og for tredje år i træk kommer rejsekoncernen ud af et regnskabsår med et millionunderskud.

Danmarks største rejsekoncern kan ikke tjene penge. MyTravel gruppen, der omfatter bl.a. Spies og Tjæreborg, havde i det seneste regnskabsår et underskud før skat på knap 45 mio. kr. Det betyder, at charterselskaberne i gennemsnit tabte 130 kr. pr. solgt rejse.

Samtidig tabte den kriseramte koncern for fjerde år i træk markedsandele til konkurrenterne, og heller ikke udsigterne for i år er gode. MyTravel regner med underskud i det indeværende regnskabsår, der slutter med udgangen af september, men selskabet forventer dog, at tabet bliver mindre end sidste år...

BRANCHENYT
Læs også