Kort nyt

FLS Industries sælger ud INDUSTRI FLS Industries har solgt det tyske selskab Motan Materials Handling til tyske Zeppelin GmbH.

Salgsprisen svarer godt og vel til den bogførte værdi og ændrer således ikke FLS Industries' resultatforventninger for 2004, skriver FLS. »Motan Materials Handlings stærke kompetencer og markedsposition som underleverandør til den kemiske industri, plastic- og dækindustrien udgør et godt supplement til Zeppelins ingeniøraktiviteter. Motan Materials Handling var et selskab i F.L. Smidth Gruppen og producerer og markedsfører maskiner og systemløsninger inden for lagring, transport og blanding af granulater primært til kunststofindustrien. Selskabet beskæftiger 55 medarbejdere og havde i 2003 en omsætning på 126 mio. kr.. Selskabet er beliggende i Tyskland og har salgskontorer i USA og England. RB-Børsen

Maersk Sealand udvider

SøFART Maersk Sealand, A.P. Møller - Mærsks containerrederi, føjer den brasilianske havn Sepetiba til sin sydamerikanske service, oplyser rederiet. Sepetiba ligger 85 km syd for Rio de Janeiro, og havnen er dermed den ideelle adgang til den sydøstlige Brasilien, noterer rederiet. Sepetiba er kommet på Maersk Sealand sydvendte rutekort, Rumba-servicen, fra den 1. maj, mens lanceringen på det nordvendte rutekort, Tango-servicen, sker den 23. maj, oplyser Maersk Sealand. RB-Børsen

Minus i United Plantation Africa

REGNSKAB Plantageselskabet United Plantation Africa har sædvanligvis underskud i første kvartal, og det gjaldt også i år. Første kvartal ligger uden for høstsæsonen, og salget er derfor lavt, mens udgifterne er forholdsvis høje.

..

Læs også