Forsikringsselskaber sætter prisen ned

De danske bilejere får en kontant belønning for, at de er blevet bedre til at køre bil. Flere forsikringsselskaber sætter prisen på forsikring ned for udvalgte kunder, og det gensidige forsikringsselskab GF Forsikring udbetaler en bonus på op til 7.000 kr. til en enkelt bilist, der har forsikret både bil og campingvogn i selskabet.

Antallet af bilskader er faldet generelt de seneste år, og forsikringsselskaberne har især mærket, at udgifterne til de alvorlige personskader ikke belaster regnskaberne så voldsomt som tidligere. I GF Forsikring faldt antallet af bilskader med syv pct. i 2004 sammenlignet med 2003.

»Mere politi på vejene, hastighedskontroller og større bødetakster for overtrædelse af færdselsreglerne, mere sikre biler, flere rundkørsler ved farlige trafikområder er medvirkende til vort gode resultat,« siger Mogens Dreyer, direktør i GF Forsikring...

BRANCHENYT
Læs også