Arla meldt til bagmandspolitiet

Bag anmeldelsen står Konkurrencestyrelsen, der mener, at Arla har misbrugt sin dominerende stilling på mejeriområdet. Arlas kamp for et bedre image led et alvorligt tilbageslag, da Konkurrencestyrelsen i går anmeldte selskabet til bagmandspolitiet.

Anmeldelsen skyldes en mistanke om, at Arla har misbrugt sin dominerende stilling på mejeriområdet i Danmark.

Bagmandspolitiet indleder nu en efterforskning i sagen, som oprindelig blev rejst af Hirtshals Andelsmejeri for et halvt år siden. Mejeriet tabte på kort tid to af sine vigtigste kunder - Dansk Supermarked og Metro - til Arla, der er det suverænt største mejeriselskab i Danmark. Det lille mejeri i Hirtshals mener, at giganten Arla har dumpet priserne for vinde ordrerne fra detailkæderne...

Læs også