SiD afsender strejkevarsel

Bybuskørslen i Odense kan meget vel komme til at ligge stille fra 2. april, hvis ikke forhandlingerne om en ny overenskomst for de ansatte i amter og kommuner inden da er afsluttet - eller forligskvinden har udsat strejkerne.

SiD afsendte onsdag strejkevarsel for omkring 2200 specialarbejdere i to amter, 26 kommuner samt fem fælleskommunale kraftvarmeværker. Blandt de områder, der er udtaget til strejke, er den odenseanske bybuskørsel.

I de øvrige amter og kommuner er det alle SiD's overenskomstområder, der bliver ramt. Det vil sige specialarbejdere, håndværkere og gartnere i oftest tekniske forvaltninger, tekniske servicemedarbejdere, omsorgsmedhjælpere og handicapledsagere...

BRANCHENYT
Læs også