Sæt bil-arbejdet i udbud

Sæt bilreparationen på auktion på nettet og lad forskellige værksteder konkurrere om opgaven.

Foto: Finn Frandsen/Polfoto

Din bil trænger tydeligt til nye bremser, ligesom det er ved at være et par år siden, den sidst har været til et almindeligt eftersyn. Men det er også sidst på måneden, og pengene er knappe.

Med regningen fra sidste besøg på mærkeværkstedet in mente, som desværre var femcifret, har du dog ikke lyst til at kode samme værksteds adresse ind på GPS’en. Heldigvis er det heller ikke nødvendigt.

Prisgaranti

Nu kan du sende reparationen eller servicen i udbud på nettet og lade forskellige værksteder konkurrere om at give dig den bedste pris. Autobutler.dk eller Autotilbud.dk er to eksempler på hjemmesider, som kan spare dig for tusinder af kroner.

På Autobutler.dk har mere end 54.000 bilejere allerede sendt deres reparation i udbud, hvor de har modtaget 250.000 tilbud fra forskellige værksteder.

»Vores undersøgelser viser, at brugerne generelt sparer 20 til 40 pct. ved at bruge vores hjemmeside. Det skyldes den hårde og direkte konkurrence værkstederne imellem for at vinde den konkrete opgave

BRANCHENYT
Læs også