Samarbejde mod løntrykkere

Østeuropæiske virksomheder med udstationerede medarbejdere i Danmark skal ikke underbetale deres medarbejdere. Det vil Dansk Byggeri og fagforbundene inden for byggeriet forhindre ved hjælp af et uformelt samarbejde.

»Får vi at vide, at en ny-etableret virksomhed betaler en for lav løn til sine medarbejdere, og de ikke har intentioner om at lade sig organisere, fortæller vi det videre til fagforeningen. Så har den mulighed for i yderste konsekvens at lave en blokade,« siger direktør i Dansk Byggeri, Jens Klarskov.

Reaktionen kommer i kølvandet på, at det er kommet frem, at den kommende danske overgangslovgivning, som blev vedtaget i går og træder i kraft, når de nye medlemslande træder ind i EU, kan omgås. Polske arbejdsgivere, som har polske medarbejdere udstationeret i Danmark, er f.eks. ikke tvunget til at betale en løn, der ligger på niveau med den danske. Byggeriet er et af de områder, som kan blive ramt af løntrykkere. Derfor er fagforbundene på vagt...

Læs også