Langsigtet investeringsstil

BANKINVEST Danske Small Cap Aktier, som i dag har en samlet markedsværdi på ca. 1.150 mio. kr., blev etableret i 2000 som en outsourcing af en række institutionelle investorers small cap-porteføljer.

Der er tale om en koncentreret small cap afdeling med ca. 35 enkeltpapirer, og man har fravalgt at investere i de mindre pengeinstitutter. »I de seneste år havde det selvfølgelig været rart med lokalbankerne, men da de indgår i vores ejerkreds, ville vi undgå eventuelle troværdighedsproblemer om vores uafhængighed,« siger senior portfolio manager Jens Houe Thomsen. Porteføljen har til gengæld nydt godt af small cap-segmentets medvind. »Vi er relativt langsigtet i vores investeringsstil og baserer aktievalget på fundamentale forhold, hvor vi fokuserer på aktier med solidt cash flow samt et markedspotentiale og en ledelse, som vi har tillid til, kan udnytte dette,« fortsætter Jens Houe Thomsen. »Vi lægger vægt på at have en løbende dialog med ledelsen i de selskaber, vi har investeret i eller overvejer at investere i. Shareholder value og Corporate Governance er emner, vi gerne debatterer, ligesom det er vigtigt fortløbende at vurdere den langsigtede forretningsstrategi.«

Læs også