Udenlandske aktier: FOMC-referatet skabte en god tone

Referatet af det seneste FOMC-møde i den amerikanske centralbank skabte en forbedret stemning på de europæiske børser onsdag morgen, og selv om stigningerne ikke antog noget imponerende omfang, var det positive islæt ikke til at tage fejl af.

Offentliggørelsen af referatet fra det pengepolitiske møde i Federal Reserve 13. december sidste år udløste pæne stigninger i New York tirsdag aften, og som ringe i vandet bredte de gunstige takter sig til de europæiske markeder onsdag morgen. Humøret steg, fordi investorerne fandt signaler i referatet, der kunne tyde på et snarligt stop for yderligere rentestigninger i USA.

I London efterlod Next et særdeles godt indtryk, efter at detailkæden havde opjusteret sine forventninger for 2005. Salget af modetøj i koncernens mange butikker er gået bedre end ventet, så estimaterne for indtjeningen i det forgangne år blev skruet i vejret, hvilket udløste en serie købsordrer på Next-aktien, der sidst på eftermiddagen lå til en stigning på godt 10 pct...

BRANCHENYT
Læs også