Konkurrencestyrelsen undersøger Sterling-gebyrer

Høje betalingskort-gebyrer hos flyselskabet Sterling får Konkurrrencestyrelsen til at undersøge, om flyselskabets praksis er i strid med loven.

Når kunderne hos flyselskabet Sterling bruger kreditkort til at købe billetter på internet, får de en regning på op mod 30 kr. pr. passager pr. strækning. Dermed kan en familie på fire personer, der skal en smuttur til Oslo eller Paris risikere at måtte betale 240 kr. - alene for at bruge kreditkortet.

Nu går Konkurrencestyrelsen ind i sagen for at undersøge, om flyselskabets praksis er ulovlig og derfor skal stoppes. »På baggrund af Morgenavisen Jyllands-Postens omtale af sagen vil Konkurrencestyrelsen nu rette henvendelse til Sterling for at undersøge, om flyselskabet overtræder betalingsmiddelloven,« siger Frederik Bork, fuldmægtig i Konkurrencestyrelsen...

BRANCHENYT
Læs også