GlaxoSmithKline-piller beslaglagt

Investorerne var så småt holdt op med at juble over fredagens amerikanske beskæftigelsestal, da de skyhøje oliepriser stadig lurede i baggrunden. De europæiske børser måtte derfor kæmpe for at holde snuden i positivt terræn trods plusser i Tokyo samt New York sent fredag.

På børsen i London faldt BAE Systems 1,70 pct., efter at koncernen havde godkendt køb af den amerikanske rival United Defence Industries for omtrent fire mia. dollars. Investorerne var godt tilfredse med BAEs initiativ til at styrke sin markedsposition, men det var de færrest, som var tilfredse med finansieringsplanerne, som involverede såvel gæld som ny aktieemission.

GlaxoSmithKline havde med et minus på 1,24 pct. også modvind under dagens handel. Medicinalaktien faldt på fredagens nyhed om, at de amerikanske myndigheder havde beslaglagt to partier af koncernens antidepressiv- samt diabetesprodukter på grund af mistanke om for lav produktionskvalitet. Finanshuset Morgan Stanley oplyste, at problemet kunne være ganske seriøst og anbefalede derfor investorerne at reducere beholdningerne af GlaxoSmithKline...

BRANCHENYT
Læs også