Sygeplejersker ønsker at skifte job

Sygeplejerskerne i hovedstadsområdet, Frederiksborg og Vejle amter har større lyst til at finde sig et andet job end sygeplejersker andre steder i landet. Det viser en ny rapport, som offentliggøres onsdag, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Rapporten er lavet af Dansk Sygeplejerråd i samarbejde med Arbejdsmiljøinstituttet på baggrund af spørgeskemaer fra 4559 sygeplejersker. Ifølge rapporten overvejer fire ud af ti sygeplejersker i hovedstadsområdet, Frederiksborg og Vejle amter at finde et andet sted at arbejde. Mange ønsker at skifte job, fordi arbejdstiderne ikke passer ind i hverdagslivet, men halvdelen kigger i jobannoncer, fordi de er utilfredse med det psykiske arbejdsmiljø på deres nuværende arbejdsplads.

/ritzau/..

BRANCHENYT
Læs også