Aggressiv strategi sikrer vækst

Danish Crown er ved at miste positionen som Europas største slagterikoncern til hollandske Bestmeat. Via en aggressiv opkøbsstrategi er hollænderne på få år nået op på siden af Danish Crown.

Efter dansk målestok har Danish Crown længe haft syvmilestøvlerne på. Via fusioner og udenlandske tilkøb er Danish Crown vokset til Europas største slagteriselskab og en totalt dominerende aktør på det danske hjemmemarked.

Men sammenlignet med hollandske Bestmeat bevæger Danish Crown sig kun fremad med tunge og tøvende skridt. Fra en upåagtet position langt nede i feltet er Bestmeat på få år accelereret langt ud over de hollandske dæmninger og kanaler og er nu ganske tæt på at overhale Danish Crown...

BRANCHENYT
Læs også