Chr. Hansen ned efter årsregnskab

Tirsdagen bød på regnskabsmeddelelser fra et par af de mere kendte navne, men derudover var det småt med såvel nyheder som købelyst.

På de europæiske aktiebørser imponerede tirsdagens udvikling på ingen måde, og investorernes bekymringer gik især på svækkelsen af den amerikanske dollar, der fortsætter med at gøre tilværelsen sur for de eksportorienterede selskaber i Europa. Den sivende tendens gjorde sig også gældende i det danske aktiemarked, og tirsdag ved lukketid var KFX-indekset faldet 1,13 point til 280,77.

Chr. Hansen Holding var klar fra morgenstunden med regnskab for 2003/04, og i det forgangne regnskabsår var det blevet til et ordinært resultat før skat på 202 mio. kr. mod 139 mio. kr. året forinden. Med hensyn til indeværende regnskabsår venter ledelsen et ordinært resultat før skat på mellem 225 og 245 mio. kr...

Læs også