Dollaren lidt ned

Der blev trimmet positioner op til weekenden, mens investorerne hele tiden skulle have et vågent øje på nøgletallene, og det sørgede for lidt udsving i den amerikanske dollar hen over fredagen.

Dollaren lå fortsat lunt placeret i fredagens valutamarked godt understøttet af forventninger om en kommende renteforhøjelse i USA, der vil gøre det mere attraktivt at placere midler i amerikansk valuta. Men dollaren er også steget pænt på det seneste, og det frister i sagens natur flere af markedsdeltagerne til at få lidt penge på bøgerne.

Inden eftermiddagskaffen kom der tal for det påbegyndte boligbyggeri i USA i marts, og det steg mere end ventet, hvilket kunne tyde på fin aktivitet i økonomien. Dollaren reagerede da også positivt på offentliggørelsen, hvorefter den trak op ad, og umiddelbart efter fremlæggelsen blev den handlet i underkanten af 625,00 kr. Fornøjelsen blev imidlertid kortvarig, og allerede et kvarter efter var pynten pillet af den amerikanske valuta, der ved 15-tiden blev handlet til 623,00 kr...

Læs også