Det slås de om

Landbrugsområdet og direkte støtte til egne industrier er den største forhindring for gennemførslen af FTAA. Landene i syd kræver, at USA sletter deres milliardstøtte til landbruget og dermed undgår skævvridning af verdensmarkedspriserne.

USA insisterer på, at det slag skal slås i WTO-regi. I så fald kræver Brasilien modsat, at områder, som interesserer USA meget - så som at kunne investere uhindret i andre lande samt patentering og intellektuelle rettigheder - også udelades af FTAA-forhandlingerne.

Hvem protesterer?

Den største protestorganisation hedder Kontinentets Sociale Alliance (Alianza Social Continental), som står bag moddemonstrationerne ved topmødet i Argentina. Dens aktivister kritiserer, at FTAA ikke sikrer arbejdernes rettigheder, beskyttelse af miljøet og vækst for alle sociale lag. Gruppen fastholder, at en frihandelszone blot vil tilgodese investorer og multinationale interesser.

Nord kontra syd

I de to Amerika'er bor 800 mio. mennesker, heraf 500 mio. i Latinamerika. Næsten halvdelen af disse 500 mio. lever i fattigdom. 80 pct. af BNP produceres i USA og Canada, som også har koncentrationen af kapital, teknologi og patenter.

..

Læs også