Overskud i år

TYSKLAND Europas næststørste turismevirksomhed, Thomas Cook, mindskede sit underskud mindre end planlagt i 2003/04 i forlængelse af omkostninger i den franske division. Selskabet forventer dog atter at få overskud i indeværende år.

Nettounderskuddet i den etårige periode, som sluttede 31. oktober 2004, blev på 175,9 mio. euro (1,3 mia. kr.) - sammenlignet med et minus på 253,4 mio. euro i 2002/03. Driftsresultatet (EBITA) beløb sig til 22,1 mio. euro i 2003/04 - sammenlignet med et minus året før på 79,1 mio. euro, mens omsætningen gik 3,3 pct. frem til 7,5 mia. euro. Afskrivning af goodwill på 108,5 mio. euro i Thomas Cook Voyages i Frankrig forhindrede, at Thomas Cook kunne nå målet om at halvere underskuddet. Thomas Cook ejes af Deutsche Lufthansa og KarstadtQuelle. Reuters

BRANCHENYT
Læs også