Små bevægelser

Den amerikanske dollar lå kun lidt ændret over for euroen i mandagens marked, hvor nogle af investorerne valgte at hjemtage gevinster oven på den seneste styrkelse - uden at det satte nævneværdige spor i kursudviklingen.

Investorerne var fortsat varme på dollaren som følge af de positive forventninger til udviklingen i den amerikanske økonomi, hvorimod holdningen til euroen er omgivet af større skepsis. Det ydede en vis støtte til den amerikanske valuta, mens gevinsthjemtagningerne trak i den anden retning og dermed holdt dollarens bevægelser inden for snævre grænser.

Euroen var mandagen igennem hæmmet af investorernes stigende bekymringer over den politiske situation i eurozonens to største lande. Franskmændene skal stemme om EU-forfatningstraktaten på søndag, og i øjeblikket ser det ud til, at nej-siden har et lille forspring...

Læs også
Top job