Obligationer: Kursfald efter USA-tal

Obligationsmarkedet viste sig fra sin bedre side fredag morgen, da kurserne vandt højde på ryggen på de tyske detailsalgstal for august. Men allerede ved middagstid var formiddagens små stigninger jævnet ud, og i løbet af eftermiddagen mistede de rentebærende papirer lidt højde, hvilket gav et lavere slutniveau.

Investorernes opmærksomhed var fredagen igennem rettet mod de økonomiske nøgletal, og blandt de første, som de skulle forholde sig til, var det tyske detailsalg for august. Men udviklingen i detailsalget blev af markedsdeltagerne betegnet som skuffende, og det gav efterfølgende de fastforrentede værdipapirer lidt vind i sejlene.

Men ved middagstid lå kurserne på stort set samme niveau som dagen før, for investorerne var betænkelige ved at udbygge deres beholdninger op til offentliggørelsen af de amerikanske nøgletal. Det skulle vise sig at være en fornuftig beslutning, for blandt tallene fra USA var der flere overraskelser...

BRANCHENYT
Læs også