Norsk mikrobetaling satser på Danmark

Norske Payex satser nu stort på at trænge ind på det danske marked for mikrobetalinger. Satsningen kommer umiddelbart i kølvandet på, at TDC, Nordea og Danske Bank tidligere på ugen kastede håndklædet i ringen og besluttede sig for at lukke deres fælles mikrobetalingsselskab Coinclick.

»Vi er netop ved at forhandle en aftale omkring brug af Dankort til betalinger for vores tjeneste, som vi forventer vil være på plads inden for fjorten dage. Derefter tager vi fat på aftaler med 10 til 15 selskaber, der er interesseret i at gøre brug af vores tjeneste,«siger adm. direktør Raymond Kvalested fra det norske firma Esolutions, der står bag Payex.

Ideen bag Payex er, at man kan tanke penge på sin mikrobetalingskonto, der efterfølgende kan bruges til småindkøb på nettet. I Norge kan man blandt andet få tilsendt reklamefri udgaver af netaviser eller skrive et postkort på computeren, som efterfølgende bliver printet ud hos postvæsenet og sendt videre til modtageren...

BRANCHENYT
Læs også