Banker advarer boligejere

Lokale Pengeinstitutter løfter en pegefinger mod yderligere liberalisering på realkreditområdet. Nu tænder også Danmarks 125 lokale pengeinstitutter advarselslamperne for de husejere, der har rentetilpasningslån og afdragsfrie realkreditlån.

Udsigten til renteforhøjelse og lavere boligpriser har den seneste måned været endevendt af økonomer og finanssektoren. Pengeinstitutterne har haft stort held med at sælge en helt ny type kreditter med sikkerhed i kundernes bolig, og derfor er det opsigtvækkende, at repræsentanten for hver femte privatkunde nu opfordrer til at fare med lempe.

»Jeg vil godt løfte en advarende pegefinger, inden politikerne i deres fortsatte iver efter at stimulere økonomien griber til mere liberalisering på realkreditområdet. Boligejerne har gennem de seneste år benyttet de nye låneformer i en sådan grad, at der nu bør fares med lempe,« sagde sparekassedirektør Jacob Leth, da han i går talte på årsmødet i Lokale Pengeinstitutter, hvor han er formand...

Læs også