Frygt for total handelsboykot

Arla risikerer at miste fire af sine største kunder i Saudi-Arabien. Andre danske virksomheder er også ramt af vrede over profet-tegningerne. Fare for, at hele regionen boykotter danske varer.

Jorden slår revner under Arla Foods i Mellemøsten. Fire af de største saudiarabiske detailkæder smed i går Arlas produkter ud af deres butikker.

Mejerikoncernen frygter, at krisen eskalerer til hele regionen, der er et af Arlas vigtigste markeder. Samtidig blev reaktionerne mod danske produkter yderligere optrappet i går, da en bil med Arla-produkter blev udsat for stenkast, og Arla-medarbejdere blev smidt ud af en butik. Samtidig valgte nogle butikker at sætte advarsler i form af gul tape på de danske mejerivarer...

BRANCHENYT
Læs også