Kvartalstal fra større selskaber

Den stod på regnskabsmeddelelser lige fra morgenstunden i det danske aktiemarked, og onsdagen igennem var den overordnede udvikling præget af bevægelser i de regnskabsaktuelle selskaber. Det gav en lidt slingrende kurs, men det meste af dagen lå KFX-indekset i plus, og det lukkede i 274,40 - 0,99 point højere end dagen før.

Novo Nordisk var klar med sin rapport for 3. kvartal allerede ved åbningen, og i de forgangne ni måneder var koncernens primære driftsresultat steget med 10 pct. Efter et hurtigt kig i meddelelsen mente markedsdeltagerne, at aktien skulle en tur op ad, og på et tidspunkt var kursen steget til 310,50. Niveauet holdt dog ikke, og onsdag ved lukketid havde Novo-aktien fundet sig til rette i kurs 301 - 3,50 kr. under slutkursen eftermiddagen forinden.

En mulig forklaring på kursfaldet kunne være, at ledelsen kom med en lille advarsel om, at svækkelsen af blandt andet den amerikanske dollar kan få negativ indflydelse på indtjeningen i det kommende år...

BRANCHENYT
Læs også