Intel blev dagens lyspunkt

I Tokyo fik investorerne åbenbart det rigtige ben ud af sengen fredag, for dagen igennem var handelen præget af positive tendenser, der tillod Nikkei-indekset at snige sig over 11.000-niveauet.

Investorerne var under indflydelse af en række faktorer, og blandt de vigtigste var svækkelsen af yennen over for den amerikanske dollar. Markedsdeltagerne har sukket efter en lavere yenkurs i forhold til dollaren, der kan forbedre de japanske eksportvirksomheders konkurrenceevne, og derfor blev udviklingen i valutamarkedet retningsgivende for en del af aktierne i Tokyo fredag.

Mere fundamentalt blev købelysten stimuleret af det seneste fald i oliepriserne, for med Japans status som en af verdens største olieimportører har et fald i energipriserne en yderst positiv effekt på den økonomiske udvikling. Endvidere bød fredagen på flere overraskende gode japanske økonomiske nøgletal, der ligeledes bidrog til den gode stemning i markedet...

BRANCHENYT
Læs også