Dårlige råd er dyre. De amerikanske aktieanalytikere Henry Blodget fra Merill Lynch og Jack B. Grubman fra Salomon Smith Barney er blevet smidt på porten for livstid og skal betale i alt 127 mio. kr. i bøder for falsk rådgivning om IT- og teleaktier.
Henry Blodget og Jack B. Grubman fik nærmest rockstjernestatus i finansbranchen i slutningen af 1990'erne. Som henholdsvis IT- og teleanalytiker var de nogle af Wall Streets højest betalte og mest respekterede analytikere. Deres anbefalinger kunne få en aktie til at stryge i vejret eller hamre i jorden på Nasdaq.
Det har imidlertid vist sig, at flere af anbefalingerne havde til formål at skaffe kunder i butikken hos deres investeringsbanker, og mens analyserne lovede guld og fyldte bankkonti til investorerene, så blev selskaberne ifølge den amerikanske erhvervsavis Wall Street Journal internt i Merill Lynch omtalt som "crap" og "piece of shit"...