Nøgletal fra USA gav kursfald

De europæiske aktiebørser oplevede ikke megen medgang under fredagens handel, da skuffende nøgletal fra USA kombineret med svækkelsen af dollaren lagde en dæmper på entusiasmen og efterfølgende tvang flere af indeksene nedad.

Midt på eftermiddagen kom der amerikanske handelstal, og de viste en uventet stor udvidelse af USA's underskud på samhandelen med omverdenen. De amerikanske handelstal kunne nu ikke hidse de europæiske investorer op, men det kunne til gengæld den afledte svækkelse af dollaren.

For den amerikanske valuta tabte styrke efter offentliggørelsen af handelstallene, og det var noget, som de europæiske investorer kunne forholde sig til, hvorefter børserne begyndte at falde i takt med, at eksportvirksomhederne fik forringet deres konkurrenceevne...

BRANCHENYT
Læs også