Danske aktier: Vestas-aktien fortsatte opad

Det gode humør på de europæiske børser smittede af på det danske aktiemarked under fredagens handel, og med en mere positiv indstilling blandt investorerne blev det muligt for KFX-indekset at slutte 1,37 point højere i 283,23.

Vestas Wind Systems udmærkede sig atter i fredagens marked, hvor investorernes lyst til aktien syntes usvækket, så ved lukketid var kursen steget til 90,25 - 3,50 kr. over slutniveauet eftermiddagen forinden.

Den danske vindmølleaktie er kommet i vælten på det seneste, og det skyldes blandt andet, at investorerne spekulerer i flere ordrer fra Canada, hvor selskabet Sea Breeze Power har fået godkendt et større vindmølleprojekt...

BRANCHENYT
Læs også