Overraskende tal

Investorernes berøringsangst med den amerikanske dollar var så udtalt i tirsdagens marked, at de end ikke ville købe den efter en ellers markant stigning i producentpriserne i USA, der underbyggede formodningerne om flere rentestigninger.

Mange gjorde store øjne midt på eftermiddagen, da amerikanerne offentliggjorde deres producentpriser, for i oktober var de steget med 1,7 pct. i forhold til måneden forinden, hvilket var den største stigning siden januar 1990. Det var selvfølgelig oliepriserne, der trak producentpriserne i vejret, for når der renses for udviklingen i fødevare- og energipriserne, steg de kun med 0,3 pct. i oktober.

Den store stigning i det overordnede producentprisindeks på 1,7 pct. kom bag på stort set alle i valutamarkedet, og det burde have ydet dollaren en håndsrækning, fordi udviklingen pegede i retning af nye amerikanske renteforhøjelser. Men udsigten til yderligere pengepolitiske stramninger kunne ikke mobilisere investorerne til at købe dollars, og tirsdag eftermiddag blev den handlet til 572,70 kr. mod 574,75 kr. aftenen før...

Læs også