Handel uden klar retning

Selv om investorerne stadig havde amerikanske rentestigninger hængende om ørerne, var humøret i det danske obligationsmarked blevet en anelse bedre først på tirsdagen. Men efter offentliggørelsen af den amerikanske forbrugertillid kom de sure miner atter frem, og sidst på dagen var kursniveauet uensartet.

Obligationsmarkedet lagde ud med beskedne udsving tirsdag morgen, og på intet tidspunkt var der optræk til større bevægelser. Men ved middagstid havde adskillige papirer fået møvet sig op på lidt højere kursniveauer, mens investorerne ventede på dagens vigtigste begivenhed - offentliggørelsen af den amerikanske forbrugertillid.

Den havde investorerne i obligationsmarkedet nok helst været foruden, for i april skød den amerikanske forbrugertillid i vejret i et uventet omfang, hvilket blev en påmindelse om risikoen for nært forestående rentestigninger i USA. I april blev forbrugertilliden i USA opgjort til 92,6 mod 88,3 måneden forinden, og den fremgang stod i skarp kontrast til analytikernes prognoser, der i gennemsnit havde forudsagt en forbrugertillid på 88,5...

Læs også