Kun dårlige virksomheder har lønforhandling

En god virksomhed holder ikke lønforhandlinger, mener ledelsesrådgiver.

"DET VED DEN GODE CHEF" - MED TUNE HEIN

TUNE HEIN

Det er kun dårlige virksomheder, der har lønforhandlinger med medarbejderne. Det mener ledelsesrådgiver Tune Hein.

"Hvor meget, man får i løn, er en del af et ubestrideligt system, hvor lønnen matcher arbejdsindsatsen - og det bør ikke være til forhandling," siger han.

Kun i dårlige virksomheder behøver medarbejderen at gøre rede for, hvorfor han eller hun skal have en bestemt løn.

En god chef ved, hvad medarbejderen er værd

I gode virksomheder er der nemlig, hvad Tune Hein kalder for, "gennemsigtighed i performance".

Det betyder, at lederen altid ved, hvilke arbejdsopgaver de forskellige medarbejdere løser og i hvilken kvalitet.

"Man kan selvfølgelig holde samtaler om målsætning, hvor medarbejderen kan spørge ind til, hvad det ville kræve at få en højere løn. Og det samme gælder samtaler med en form for lønforklaring," siger han.

Læs også