Der er rift om udvalgte ingeniører

I en tid med omfattende byggeprojekter som den nye metrolinje i København og supersygehuse er der bud efter bygnings- og anlægsingeniører. Også ingeniører til offshore- og energibranchen og it-nørderne er særdeles efterspurgte. Men der skal også kompetencer uden for ens fagområde til.

Kasper Skovsted Larsen er en af de eftertragtede bygningsingeniører. Han er byggeleder for metrobyggeriet på Rådhuspladsen i København.  Foto: PR

Skrivebordet er fyldt med tegninger af byggekonstruktioner. En plan over samtlige ledninger under Rådhuspladsen i København hænger på de råhvide vægge. Udenfor støjer byggeriet.

29-årige Kasper Skovsted Larsen fra Frederiksberg er ingeniør og byggeleder på Rådhuspladsens metrobyggeri i København. På sit lille kontor i en af de grå skurvogne nærstuderer han først de detaljerede tegninger af byggeriet ved sit skrivebord. Bagefter går han ud i den friske luft og holder øje med, at metrobyggeriet skrider rigtigt frem. Det er syv år siden, han forlod Jylland, familie og venner for at læse til ingeniør på Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Nu er han med til at sikre, at fjerde etape af Københavns metro, Cityringen, står færdig i 2018...

Læs også