Grundskatten overhaler boligskatten

Næsten en kvart mio. boligejere betaler nu mere i grundskat end ejendomsværdiskat.

Foto: Casper Dalhoff

Man skulle tro, at skatten på hele ejendomsværdien - grunden og ejendommen - var større end skatten på grunden alene. Men nej - det sindrige, danske boligbeskatningssystem betyder, at 230.000 husejere i dag betaler mere i skat for grunden end for hele pakken - altså grunden inklusive huset.

Antallet vokser til 820.000 husejere i fremtiden, når grundskattens - også kaldet grundskylden - når op på det niveau, Skat har vurderet, grunden er værd. Der er nemlig et efterslæb, fordi grundskylden kun må stige med maksimalt 7 pct. om året.

Besynderligt

»Det forekommer besynderligt, at vi overhovedet taler om et skattestop. I stedet er det tale om, at vi bevæger os fra en skat på den samlede ejendomsværdi til en skat på grundværdien, og det er en uholdbar vej,« siger Morten Skak, lektor på Syddansk Universitet og mangeårig forsker i danskernes boligøkonomi.

Realkreditforeningens direktør ryster også på hovedet.

»Effekten af det nuværende system er, at danske boligejere reelt oplever stigende boligskatter i en tid, hvor værdien af deres bolig falder. Nogle steder er boligerne faldet meget i pris, men alligevel stiger den samlede boligskat. Det er for det første forvirrende og for det andet konjunkturforstærkende,« siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen.

Boligskattens Top10 - se hvor i landet den breder sig, og hvornår.

BRANCHENYT
Læs også