Her rammer Lollands-krak kollegerne

I forhold til at rejse ansvarlig lånekapital, ser fremtiden sort ud.

Foto: Colourbox

Danske pengeinstitutter, der ønsker at få polstret balancen med et skud supplerende kapital, skal for alvor have talegaverne – samt kreditbogen og track-record – i orden, hvis de ønsker at gå i det professionelle marked og hente ansvarlig kapital.

Fredagens krak i Spar Lolland, hvor al aktiekapital, hybrid kapital og supplerende kapital er tabt, kan godt få en negativ smittende virkning på den øvrige sektor, der måtte ønske at supplere kapitalbasen med en form for ansvarlig kapital.

Sådan lyder vurderingen fra seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, Lars Krull, der bl.a. er studieleder og underviser, når bankernes ledere ønsker at supplere CV’et med en MBA.

”Der er mange positive ting at sige om dagens løsning i forhold til Spar Lolland, med vi kommer ikke udenom, at når de ansvarlige långivere taber alle deres penge, så bliver det alt andet lige sværere for andre institutter, at hente den form kapital hos de institutionelle investorer fremover. Sådan en begivenhed her går ikke ubemærket hen i det institutionelle miljø,” siger Lars Krull til FinansWatch.

Læs alt om Spar Lollands krak 

Sådan er kreditorrækkefølgen

Og netop de ansvarlige lån har mange danske pengeinstitutter benyttet sig af, også i løbet af 2012, hvor det ikke altid har været nok – eller muligt – at polstre kapitalbasen enten via indtjeningen eller ved at bede aktionærerne om ren egenkapital.

”Omvendt kan man godt konkludere, at det kan være blevet nemmere at gå til de institutionelle senior långivere. De holdes skadesfri her i en ren privat løsning. Det er meget positivt, at Jyske Bank fastholder, at de skal have deres penge retur,” siger seniorrådgiveren.

Han mener, at løsningen med Spar Lolland, hvor alle aktiviteter overtages i en ren privat aktion er yderst positiv for den samlede sektor.

”Det er et stærkt signal til alle, der kunne tænkes at ville investere i danske pengeinstitutter på den ene eller anden måde. Aktionærerne og de efterstillede kapitalejere må konstatere, at deres midler er tabt, men sådan er kreditorrækkefølgen jo, at deres kapital ryger først. Til gengæld holder man alle seniorgæld-holderne, altså de simple kreditorer, skadesfri, det er et vigtigt skridt frem for sektoren,” siger Lars Krull til FinansWatch.

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

BRANCHENYT
Læs også