Novos topchef angriber dansk sundheds-indkøb

Sundhedsvæsenet er for fodslæbende over for ny teknologi og nye lægemidler, mener Lars Rebien.

Novo Nordisk direktør, Lars Rebien. Foto: Jens Dresling/Polfoto

De offentlige indkøbere går til skade for både patienter og industrien efter de billigste lægemidler og den næstbedste teknologi, når de køber ind. Løsningen, også for den danske sundhedssektor, er at gå den stik modsatte vej.

Det er budskabet fra topchefen for medicinalflagskibet Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, der i et interview med Berlingske kommenterer den offentlige sundhedssektors indkøb af lægemidler og medicinsk udstyr.

”Den offentlige indkøbspolitik er præget af, at man går efter det billigste. Der er mest fokus på de gamle generationer af lægemidler i stedet for at anvende de nye og bedre lægemidler,” siger og tilføjer, at det ikke hænger sammen med, at man fra politisk hold slår på, at Danmark skal være førende inden for udvikling af nye behandlinger.

”Når man ikke er villig til at tage nye produkter i brug, får patienterne ikke den bedste behandling, men det svækker også industrien,” pointerer Novo-chefen.

Vækstteam på vej med forslag

Interviewet finder sted i forbindelse med ”World Economic Forum” i Davos, hvor Lars Rebien deltager i sessioner om at skabe bæredygtige sundhedssystemer.

Timingen for budskabet kan dog også ses i lyset af, at et såkaldt vækstteam i løbet af kort tid præsenterer regeringen for deres forslag til at skabe vækst i den danske medicinal- og medicosektor.

Og så spiller det selvfølgelig ind, at Novo Nordisk konstant udvikler nye produkter inden for især diabetes. Nok spiller Danmark kun en lille rolle for den hastigt voksende milliardkoncern, der kan prale af at være Danmarks mest værdifulde virksomhed på fondsbørsen. Men både inden for lægemidler og medicinsk udstyr er det vigtigt for virksomhederne at have Danmark som reference-land, når de skal ud med salgsmappen på de store markeder rundt om i verden.

Fodslæbende indkøb

”Selvfølgelig skal der købes ind på et sagligt og fagligt grundlag. Men man er efter min opfattelse for fodslæbende over for at indføre ny teknologi,” siger Lars Rebien, der mener, at det e rtil allses fordel, hvis sundhedsvæsenet i højere grad medvirker til at indføre nye og bedre behandlinger – også selv om de her og nu er dyrere.

Moderne diabetesmidler mister tilskud i Danmark

”Vi er holdt med at spille dansk fodbold” 

Novo-topchef: “You ain’t seen nothing yet” 

Nordea: Her er Novos kursdriver  

BRANCHENYT
Læs også