Endnu en DSB-sag kulegraves

Advokatundersøgelse omfatter også et miljønetværk, som DSB tilsyneladende brugte til at påvirke politikere.

Foto: Søren Østerlund

DSB's samarbejde med PR-bureauet Waterfront ser ud til at have været langt mere omfattende, end det hidtil har været fremme.

Nu viser det sig, at DSB også skulle have forsøgt at påvirke politikerne på Christiansborg gennem et klimanetværk, der på overfladen så uafhængigt ud, men som var oprettet til fordel for og tilsyneladende også betalt af DSB.

Det oplyser en række kilder til Morgenavisen Jyllands-Posten, og i en mail fra Waterfronts direktør, Lars Poulsen, til DSB's nu suspenderede underdirektør, Peder Nedergaard, står der, at Waterfront »etablerede« det såkaldte klimanetværk Copenhagen Climate Network »med DSB's støtte«.

Uetisk

Ifølge mailen var formålet bl.a. at fremme DSB's økonomiske interesser, men man fortalte aldrig politikerne, at klimanetværket reelt arbejdede for DSB, oplyser flere politikere.

DSB ønsker ikke at kommentere oplysningerne pga. en advokatundersøgelse af »samarbejdet med Waterfront, som driver Copenhagen Climate Network«.

Peter Munk Christiansen, professor i statskundskab, Aarhus Universitet, siger:

»Reglen er, at man altid skal sige, hvem man er, når man taler med en politiker. Alt andet er uetisk. Og det er skærpende, at der er tale om en statslig organisation.«

Stresset situation

Waterfronts direktør afviser, at DSB har støttet Copenhagen Climate Network, selv om det fremgår af mailen, som Jyllands-Posten er i besiddelse af. Han forklarer nu, at samarbejdet blev etableret, før DSB blev kunde:

»Den mail, som jeg har sendt til Peder Nedergaard, indeholder input fra en række medarbejdere, som var involveret i samarbejdet med DSB. Desværre var dette input både mangelfuldt og i visse tilfælde ukorrekt. Jeg videresendte desværre i en stresset situation det samlede input til Peder (Nedergaard red.) uden at læse korrektur og udføre grundig kvalitetskontrol.«

LÆS HELE SAGEN

BRANCHENYT
Læs også