DSB-historier dømt som spin

Mandagens historier om høje lønninger i DSB er rent spin, mener ekspert.

Pressefoto: DSB

475.000 kr.

Så meget får personalet ved DSB's salgsvogne.

Og derfor er salgsvognenes underskud vokset til 925 mio. kr. siden 2004.

Sådan lyder i hvert fald forklaringen fra DSB's ledelse.

Spin, spin, spin

Men at lønningerne kommer frem i offentligheden lige netop nu er ikke tilfældigt.

Det er spin.

Sådan lyder vurderingen fra Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

"Det er meget spin i det," siger Flemming Ibsen til Jyllands-posten

I gang med forhandlinger

De ansattes fagforening, Dansk Jernbaneforbund, og DSB er netop ved at forhandle en ny overenskomst på plads.

Og at historierne lander i pressen samtidig er nok ikke tilfældigt, vurderer Ibsen.

"Der er meget spin omkring sådanne overenskomstforhandlinger. Det handler for DSB om at lægge pres på de ansattes organisationer," siger han.

Flemming Ibsen tvivler dog på, at DSB får det store ud af taktikken.

"Fagforeningerne snakker om, at det er DSB's egen skyld, så jeg tvivler på, at de ansatte ligefrem kommer til at gå ned i løn," siger han.

Epn.dk har uden held forsøgt at få en kommentar fra DSB.

BRANCHENYT
Læs også